Eksempel på læserbrev

Topskatten er ikke et stort problem.

Flere økonomer, konservative politikere m. fl. snakker denne sommer meget om en mulig fjernelse af topskatten, fremhæver dette som det eneste rigtige for at skabe vækst, og argumenterer helt entydig for, at en afskaffelse af topskatten skulle være selvfinansierende, ville øge arbejdsudbuddet m.v. ja endog spredes argumenter om at samfundet ligefrem kan tjene på at afskaffe topskatten. Når når man taler om fjernelse af topskatten, taler man ikke om, hvad der er bedst for samfundet, men hvad der er bedst for én selv, og sjovt nok så har vi stort set kun hørt disse argumenter fra folk som med overvejende sandsynlighed selv betaler topskat. Det er muligt, at der skabes et marginalt større arbejdsudbud ved en fjernelse af topskatten, men ét er arbejdsudbud, noget andet er en øget beskæftigelse, og det vil man ikke se ved en fjernelse af topskatten. Hvorfor ikke? Simpelthen fordi folk, som betaler topskat, for langt hovedpartens vedkommende ikke vil bruge flere penge eller arbejde mere. De fleste der betaler topskat har i forvejen formuer, og kan således også nu godt bruge mere, hvis de altså ville, men det er der ikke noget der tyder på at de vil. Ingen ved om det store flertal vil se afskaffelse af topskatten som motivation til at arbejde mere, skulle dette være overvejelser folk gør sig er der ligeså stor sandsynlighed for at mange vil arbejde mindre. Størst er sandsynligheden nok for at det vil resultere i en meget lille ændring af adfærd. Såfremt man anlægger det synspunkt at marginalskatten størrelse har stor indflydelse på folks adfærd, så er der langt stærkere argumenter for skattelettelser i bunden. Her er der ofte en meget højere marginalskat og – ja den kan i flere tilfælde overstige 100 % hvis man f.eks. går fra dagpenge til et lavtlønsjob. Så hvis bare nogen af økonomernes argumenter om adfærds ændringer holder, ja så er det i bunden der skal lettes først.

Topskatten er ikke et stort problem.